Scooterophug v/ Anders Mogensen er en lille enmandsvirksomhed, der udfører reparationsarbejde på scootere og knallerter, samt køb og salg af scootere/knallerter.

Du er derfor altid velkommen til at kigge forbi mit værksted i Stouby, der ligger solidt placeret imellem Vejle og Juelsminde.

Udover reparationer af scootere og knallerter, kan Scooterophug v/ Anders Mogensen også være din leverandør af reservedele til din scooter eller knallert. Jeg opkøber brugte og skrottede scootere og knallerter, og anvender de brugbare dele til din scooter eller knallert, såfremt du ønsker det.

Historie

Jeg har en lille enmandsvirksomhed på fritidsbasis, som startede for en 4-5 år tilbage med min egen scooter, der trængte til en kærlig hånd.

Derfra kom de lokale unge i “knallert/scooter-alderen” til, og jeg hjalp dem med at reparere og istandsætte deres scootere og knallerter. Flere og flere kom til.

Da jeg så mødte en, der havde en masse stumper og reservedele til salg, og jeg købte det, blev pladsen for lille.

Derfor har jeg udvidet virksomheden, så jeg nu både har et lager og mit værksted i Stouby.